KFUM-Spejderne i Gjern, Egens Æt gruppe
Svostrupvej 5
8883 Gjern

Vil du være spejder i Gjern? 🙂 Du er meget velkommen!

Kontakt:
Gruppeleder for spejderne: Susanne Thuesen tlf. 20 65 95 09
Familiespejder Sara Farsinsen 20 16 85 24

Se spejdernes mødetider her:


Historien om Egens Æt og Spejderhytten

Cykelsmed og kunstner Erik Lindberg samlede den 13. Maj 1937 en flok drenge på landsbyskolen i Gjern for at stifte en spejdertrop ”Egens Æt”. Da drengene var mødt, bankede et par piger på døren, de ville også gerne være med. “Det er ikke for tøser” fik de at vide – det blev det heldigvis sidenhen, og i dag er der både piger og drenge med i Spejderne i Gjern.

I de første år boede spejderne i et gammelt træskur på Søndergade i Gjern. Man satsede dog på noget mere solidt at bo i, og man købte det gamle cementstøberi på Svostrupvej 5, som kunne indvies til spejderhytte den 23. Maj 1954. Den stråtækte spejderhytte ligger placeret i byens udkant, en formidabel placering for et godt spejderliv lige op til Gjern Bakker.

Bag spejderhytten er den gamle grusgrav, som nu benævnes ”Egepladsen”, i dag bål- og legeplads for spejderne. Ved Egepladsen er placeret 3 sheltere, der bruges til ophold og overnatninger for både spejdere og andre udelivsgrupper.

Hos KFUM-Spejderne i Gjern har rigtigt mange børn siden 1937 oplevet et spejderliv med mening i.  Det er her i den stråtækte spejderhytte, – måske Danmarks eneste – at Gjern-Spejdernes DNA ligger og venter på at blive videregivet til fremtidens børn.

I alle årene har holdningen i spejdergruppen været at børnene ikke må miste kontakten til naturen. Computere og Ipads er alle vegne, men det at være ude i naturen trækker stadigvæk i børnene de vil ud og have jord under neglene, bålrøg i håret, og spise knasende god bålmad som de selv har fået lov at lave. Børn er fulde af energi og lyst til leg, så når vi har nogle gode ledere og gode faciliteter, så vil børnene også møde op for at få nogle naturoplevelser sammen med kammeraterne. Viser børnene interesse og lyst til at være med, så vil de opleve at de altid på “førsteholdet” her. De giver styrke og selvtillid.

I dag er 50 børn med hos ”Egens Æt”, hvor de tager del i de grønne glæder, godt hjulpet på vej af 10 frivillige voksne ledere – ”Uden de frivillige var nemlig intet spejderarbejde”

Siden 1954 har Spejderhytten, med sin unikke placering mellem by og skov, været rammen om spejderarbejdet. Med de nye faciliteter i Naturhus Gjern Bakker har vi skabt en multifunktionel naturfacilitet, der kan fungere året rundt for en bred brugerflade. Med de moderne og indbydende faciliteter er det blevet skønt at være spejder, leder og forældre hos Egens Æt.

Du er også velkommen!